Arriva lovede mere præcise tog

Prisen var højere, men det var målet for antallet af tog til tiden også i Arrivas bud på Kystbanen, Kastrupbanen samt togtrafikken i Skåne, oplyser Arriva til borsen.dk.

”Vi er kommet ind som en ærefuld nummer to, så vidt vi kan se på det materiale, der foreligger, men vi er da skuffede”, siger Johnny Hansen, adm. direktør i Arriva Skandinavien.

Processen omkring udbudet undrer Johnny Hansen. Mens DSB har været til gentagne møder med Trafikstyrelsen har Arriva ikke været budt indenfor hos myndighederne.

Selv om driften endte hos DSB er Arrivas adm. direktør ikke en bitter mand.

”Nu skal vi op på hesten og videre til næste udbud”, siger han. Selskabets næste mål er et bud på Stockholms tunnelbane, der i omsætning er tre gange så stor som det netop mistede bud.


Skrevet af