Berlin hotteste storby for de unge

Berlin er super hot og Wien er opdaget af de unge under 60; der er nogle konklusioner på mængden af bookinger hos Rejsefeber.dk, der kalder sig Danmarks førende udbyder af pakkerejser på internettet.



Salget af storby-vinterferier er steget ca. 30 % i forhold til samme tid sidste år. Rejsefebers top 10 er: London, Paris, Berlin, Rom, Nice, Wien, Budapest, Prag, Bruxelles og Lissabon.



Adm. direktør i Rejsefeber, Thomas Elsgaard: “Den forlængede weekend passer den travle dansker perfekt. Storbyferie er blevet meget billig. Danskerne er til museer, udstillinger, shows, restauranter, caféliv og andet, hvor vejret spiller en mindre rolle.”



Rejsefeber betegner Berlin som Europas hotteste storby i Europa. Unge 30 fra hele Europa valfarter til byen, der har samme status som Barcelona for 10 år siden.

”Berlin er super cool – kultur i lange baner, en historie uden sidestykke og en af Europas længste bargader, Oranienburger Strasse. Vores vintersalg til Berlin er mere end ti gange så stort som sidste år,” siger Thomas Elsgaard og tilføjer:



”Wien var for bare tre år siden en by, man tog til med bus – og man var gerne over 60 år. Sådan er det ikke mere. Lækker cafékultur, jugendarkitektur og et avanceret natteliv tiltrækker et stadig bredere dansk publikum. Læg mærke til, at der er åbnet en østrigsk vinbar i København – en joke for nogle år siden. Alt hvad der ånder af tysk kultur er cool nu.”



Danskerne rejser også langt på storbyferie. Her topper New York, Los Angeles, Singapore og Bangkok – men Rejsefeber har også introduceret noget så specielt som en forlænget weekend til Shanghai.



Rejsefeber.dk ejes af Travelocity Europe, en af Europas store rejsebureaukæder, som ejes af reservationssystemet Sabre.


Skrevet af