På krydstogt med sundheden

”Madolie med transfedt er knyttet til helserisiko som diabetes, højt blodtryk og forhøjet kolesterolniveau. Med umiddelbar virkning vil madolie uden transfedt blive brugt i madlavning og inden årets udgang vil alle rederiets menuer være totalt fri for transfedt,” siger Tor Johan Pedersen, salgschef for RCCL i bl.a. Danmark.



RCCL har siden november testet transfedtfri madolier på Navigator of the Seas. Resultatet var ikke bare en sundere menu, men også bedre smag, oplyser rederiet.



”Vi har de seneste år set store forandringer i vore gæsters livsstil. Folk er mere aktive og bevidstgjorte i forhold til ernæring og motion,” siger Tor Johan Pedersen.



I øvrigt har RCCL oplyst navnet på det tredje skib i sin Freedom-klasse, verdens største.



Skibet skal hedde Independence of the Seas. Det bygges i denne tid på finske Aker Yards og får sin jomfrutur til maj næste år.

Independence, søsterskib til Freedom samt og Liberty of the Seas, med 160.000 bruttotons og plads til 3.634 gæster samme størrelse som søsterskibene.

Og som dem får Independence bølgesurfanlæg, boblebad udenfor skroget 34 meter over havoverfladen, skøjtebane, boksering og en præsidentsuite på 113 kvadratmeter med 14 senge.

Skrevet af