Julie Ødegaard er udpeget som midlertidig General Manager Nordic for Royal Caribbean International Ltd (RCL). Hun får ansvaret for Royal Caribbean International, Celebrity Cruises og Azamara Club Cruises i Norden.
Ansvarsområdet omfatter Norge, Sverige, Danmark og Finland, hvor Julie Ødegaard erstatter Mats Jacobsson, som forlader posten efter to et halvt år på jobbet.
Som tidligere finansdirektør for den nordiske region har Julie Ødegaard omfattende kendskab til opgaven i virksomheden, der forventer betydelig vækst for alle RCCL brands.
“I 2018 søsætter Royal Caribbean Symphony of the Seas, Celebrity Cruises søsætter Edge og Azamara Club Cruises introducerer Azamara Pursuit”, kommenterer Stuart Leven, Managing Director for RCL Cruises Ltd.
Efterspørgslen efter caribiske krydstogter er igen stigende fra de nordiske lande. “På vej mod den travleste bookingperiode på året ser vi at de populære destinationer er ved at genåbne, og det venter vi vil fortsætte de kommende måneder”, siger Julie Ødegaard. ”Jeg vil gerne takke vores forretningsforbindelser for deres fokus og støtte gennem de seneste måneder og ser frem til et styrket samarbejde i tiden, der kommer”.