Danmark rammes af nedgang i europatrafik

Flemming Jensen

SASTRAFIK: ”Ingen grund til at dukke hovedet, selv om Norge og Sverige pt. vokser mest, ” siger koncerndirektør og chef for SAS Danmark, Flemming Jensen.

Det er en kendt sag, at enhver rapport om trafiksituationen helst vil fremhæve det bedste. Således også i den rapport, som SAS i går offentligjorde om marts måned. Det mest positive var en fremgang på 14 procent i passagertallene i Norge og Sverige, men Danmark blev ikke nævnt.

”Vi er presset af en hård konkurrence på den europæiske trafik, og da den største trafik går ud fra København, er vi mest følsomme her, men ikke sådan, at det på nogen måde påvirker humøret negativt. Vi fortsætter som hidtil med den beregnede 3-4 procent stigning i aktiviteter i år. Der bliver ikke tale om noget tilbageløb, ” siger kommerciel direktør Flemming Jensen.

Han er heller ikke bekymret for den, at den oversøiske trafik for en gangs skyld ikke viser fremgang. Der har været en smule tilbageholdenhed i marts, men påsken ændrer billedet en del for at kunne sammenligne. Påsken faldt i fjor i marts, men i år i april.

Det mest positive var en fremgang totalt på syv procent i passagertallet til 2,2 mio. Udfordringen er nu at få en bedre belægning end 66 procent og lidt mere for billetterne. Overordnet set er Norge det bedste marked for SAS netop nu.

I morgen møder aktionærerne SAS formand Frits Schur og koncernchef Rickard Gustafsen på Hotel Radisson Scandinavia i København.