Danmark taber udenlandske turister

Juli blev en gyser for dansk turisme, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Antallet af overnatninger faldt over 900.000 i forhold til samme måned i fjor. Det svarer til tilbagegang på 8,5 procent.

Særligt feriehusovernatningerne faldt. Ifølge Danmarks Statistik mistede feriehusene over 550.000 overnatninger fra juli i fjor til juli i år. Set i dette lys var juli hæderlig for hotelerhvervet, der mistede 6.500 overnatninger, et fald på 0,4 procent, oplyser Horesta og tilføjer:

Trods tilbagegangen i juli er niveauet det næsthøjeste for juli nogensinde. Sammenlignet med det dårligste år det seneste årti – 2009 – er der tale om en stigning på 25 procent.

I årets første syv måneder kan hotelerhvervet i Danmark glæde sig over fremgang på 4,1 procent sammenlignet med samme periode i fjor.

Skrevet af redaktionen