Dansk formand bag finsk flyplan

Stribevis af nye ruter fra finske provinsbyer til København og Stockholm med det SAS-ejede Blue 1 har længe været på tegnebrættet. Det skal ses som en direkte udfordring til Finnair og Norwegian og lokke finske rejsende, ikke mindst erhvervsfolk fra store koncerner som Nokia rundt om i landet, til at bruge København som hub. Stockholm som gateway i stedet for Helsingfors.

 

”Det er et koncept, vi tror på, ” siger direktør John Dueholm som bestyrelsesformand for Blue 1.
”Vi er overbeviste om, at det er mere tillokkende at få et kæmpe udbud i København eller Arlanda frem for et mere begrænset i Helsingfors.”

 

”I regner vel ikke med, at Finnair sidder passivt og venter?”

 

”Nej, allerede midt i november satte de ind med store rabatter. Vi er flere om at dele en mindre kage på det finske marked, og så må det blive sådan. Men det skræmmer os ikke. Samtidig har vi en fleksibel flyflåde, som gør at vi kan sætte mindre fly ind, men skabe mange muligheder.”

 

”Har du tænkt på at gavne Københavns transfertrafik ?”

 

”Jeg vil da gerne hjælpe København, men jeg har primært tænkt på SAS. Ser jeg på fordelingen går der 25 procent mere af den ny Blue 1 trafik til København end til Stockholm.”

Skrevet af Ejvind Olesen