HOTELLER: Et hotel fra Danmark samt et fra Sverige og Island er på listen over verdens 25 mest unikke – i ifølge Tablets Plus Travel Club, skriver anerkendte Forbes.com – det 5-stjernede danske hotel står foran stor udvidelse.
Tivolis 5-stjernde Hotel Nimb er kommet på listen fra Tablets Plus Travel Club over verdens 25 mest unikke hoteller.
Mens Nimb-hotellet i dag har 17 værelser og suiter, stiger antallet snart med yderligere 21 værelser og suiter. Det sker med udvidelse i Tivoli af det kommende Tivoli Hjørne – her kommer de nye Nimb-værelser på anden og tredje-sal, mens der på stueplan bliver flere spisesteder.
Tivolis adm. direktør, Lars Liebst, sagde tidligere i år til standby.dk, at Tivoli investerer over 250 mio. kr. i Tivoli Hjørnet.
I Norden kommer også svenske Gorvalns Slott plus i Island ION Adventure Hotel ved Selfoss på listen.
De øvrige hoteller på Top 25-listen er bl.a. Longitude 131 i Australien, engelske Nobu Hotel Shoreditch og franske Hotel des Dromonts, Nhow Berlin samt i Italien hotellet Sextantio Le Grotte Della Civita plus Kruisheren Hotel Maastricht i Holland, portugisiske Areias Do Seixo Charm Hotel og i Schweiz 7132 Hotel.