TURISME: Dansk rejsebureau går lidt uden for sit speciale og tilføjer ny destination som man håber at sende op mod 300 gæster til om året.
Den Dominikanske Republik bliver nyt rejsemål hos USA Rejser, der håber at sende 2-300 af sted om året til den caribiske destination. Den Dominikanske Republik og Haiti ligger begge på øen Hispaniola, der er ca. en halv gang større end Danmark.
”Vi samarbejder med Den Dominikanske Republiks nordiske turistkontor i Stockholm, og det er på opfordring fra dem, at vi nu tager destinationen med i vores program,” siger produkt- og marketingchef i USA Rejser Christian Willumsen.
I første omgang bliver der en 15 dages rundtur. Den dominikanske Republik er ifølge USA Rejser en helårsdestination med højsæson fra november til februar. Gæsterne kan lave en kombinationstur med enten New York eller Miami.
Den Dominikanske Republik, der først i 1966 blev selvstændig, har ca. ti 10 mio. indbyggere.