Danske rejsebureauer dominerer nordisk deltagelse i Pow Wow

2019/08/defaultmain.jpgTURISME: Las Vegas: Igen i år var den danske Discover America-komite bedst i de nordiske lande til at få rejsebureauer med til den største fagmesse for rejsebranchen, Pow Wow i Las Vegas med start i dag.

Danmark har ved årets Pow Wow næsten lige som mange deltagere fra danske rejsebureauer, som samlet er fra Sverige, Norge og Finland. USA er største oversøiske rejseland for de nordiske lande, som atter sidste år havde over en mio. ankomster til USA, heraf mere end en kvart mio. fra Danmark.

Den samlede danske delegation udgøres af 23 rejsebureauagenter fra 12 rejsebureauer. Flere har to udsendte for at klare de mange møder på den korte tid og hertil kommer syv pressefolk, naturligvis er standby.dk og takeoff.dk på plads, samt to ”observatører” fra flyselskaber.

Hvert nordisk land har også to repræsentanter fra USA’s ambassade i deres land til Pow Wow.

Til sammenligning er der fra Sverige 11 rejsebureauagenter og to pressefolk, fra Norge otte rejsebureauagenter og seks pressefolk, mens Finland har 7 fra rejsebureauerne og 3 fra pressen.

Med i den danske delegation er også Island, hvor bl.a. Icelandair Holidays deltager – det samme gør disse danske rejsebureauer:

Albatros Travel, Bravo Tours, Dagama (debutant ved Pow Wow), FDM Travel, Gislev, MyPlanet & MarcoPolo, Nyhavn Rejser, Profil Rejser, Risskov Travel Partner, Spies, Stjernegaard (også debutant) og USA Rejser.

Sidste år var der 17 rejsebureauagenter fra danske rejsebureauer til Pow Wow i Los Angeles. Næste år kommer fagmessen til Chicago.

Årets Pow Wow i Las Vegas har deltagelse af 5.500 delegater, som de kaldes. Hhv. fra over 1.000 amerikanske leverandører til rejsebranchen med samlet 3.500 repræsentanter. De ”speeddater” gennem de hektiske Pow Wow-dage med 1.200 købere fra rejsebureauer i 70 lande verden over. Arrangementet dækkes af 400 pressefolk – herunder takeoff.dk/Stand By.

Der er to ”observatører” fra flyselskaberne i Norden, nemlig SAS og Air France KLM – men ikke f.eks. Norwegian, som netop er begyndt at flyve på USA fra foreløbig Oslo og Stockholm.

Den gigantiske fagmesse arrangeres af U.S. Travel Association i samarbejde med en lang række private virksomheder og offentlige myndigheder i værtsbyen.

Læs mere om Pow Wow i Los Angeles på www.ustravel.org og www.powwowonline.com