Danskerne vil ha’ varme i vinterferien

Sol og vand, en afslappende, luksuriøs rejseform og eksotiske strande i blandt andet Mexico, Den Dominikanske Republik og Antigua. Det er hvad MSC Cruises kan tilbyde de mange børnefamilier denne vinter. Selv om det er første gang, at MSC Cruises udbyder ugekrydstogter til Caribien, har det allerede nu vist sig at gå rent ind hos børnefamilierne.

 

”Vi oplever en stor stigning i antallet af familier, som booker et krydstogt i vinterferien. Ugekrydstogter er den perfekte ferieform for familier med børn i skolealderen. Man tager afsted en fredag og kommer hjem den følgende søndag – derfor behøver man kun at tage ferie i 5 dage. Netop derfor er ugekrydstogtene blevet så populære. Vores enhedspris for børn gør desuden ugekrydstogterne i Caribien til en prisfornuftig familieferie”, siger Claes Tamm, Nordisk Chef for MSC Cruises.

 

Børnefamilien, som drømmer om en afslappende vinterferie med solgaranti, men som endnu ikke har fået bestilt rejsen, har stadig chancen, oplyser MSC Cruises.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen