Repræsentationsbureauet Related er kommet med sin halvårlige Image Index-undersøgelse der viser skift i danskernes rejsepræferencer. Rejsefavoritterne toppes af Spanien, Italien og Tyskland.
Spanien og Italien fastholder deres topplaceringer over danskernes rejsefavoritter. Maldiverne og New Zealand stormer frem mens Sverige og Schweiz er på tilbagegang i danskernes bevidsthed, viser nogle af resultaterne fra danskejede Relateds nye undersøgelse. Den blev gennemført i januar i år med et internationalt panel, der blandt andet talte over 500 danskere.
Når det gælder danskernes favoritrejselande, hvor man gerne vil rejse hen, toppes listen af Spanien, Italien, Tyskland, Skotland, Skotland, Grækenland, Norge, Storbritannien, Portugal, Østrig og Australien på 10. pladsen.
Omdiskuterede USA er på listens 22. plads. Foran USA ligger Kroatien og bag USA kommer Færøerne, viser listen
Dennis Grauslund, Insights & Data Senior Executive hos Related, siger i en pressemeddelelse: ”Vi analyserer tre referencepunkter: perception, experience og awarenes.
Vi kigger på, hvor mange der kender til destinationen, samt hvad de rejsende synes om den. Hvor mange har været der, og var deres oplevelse positiv eller negativ?
Og blandt dem, der ikke har været der endnu, hvor mange har så lyst til at besøge destinationen? Disse data kombineres via en algoritme, der udregner en image-værdi,” forklarer Dennis Grauslund.
Danskernes ønsker
Dennis Grauslund siger også, at Relateds Image Index afslører en dynamisk rejsebranche, der kan skifte hastigt.
Related skriver i pressemeddelelsen: ”Destinationers popularitet udvikler sig konstant sig i takt med danskernes rejsevaner og præferencer. Særligt New Zealand og Maldiverne har de seneste måneder opnået et bemærkelsesværdigt spring på henholdsvis 10 og 12 pladser opad i rangeringen, og er på den nyeste liste henholdsvis nummer 15 og 22.”
At danske rejsende har vist begge destinationer så stor interesse, kan tilskrives destinationernes unikke natur, autentiske oplevelser og positive anmeldelser fra tidligere besøgende. Også Australien gør et comeback blandt danskernes favoritter og indtager nu en 10. plads, lyder det fra Dennis Grauslund.
Europæiske omrokeringer
Selvom Europa fortsat er danskernes foretrukne rejsekontinent, viser undersøgelsen flere skift. Vores naboland Tyskland rykker op i top tre blandt danskernes favoritter, mens Schweiz og Sverige begge oplever et markant fald på henholdsvis otte og syv pladser i forhold til den seneste undersøgelse.
Related, der har hovedkontor i Aarhus og som dækker hele Norden, er et såkaldt full service-bureau, der siden 2003 særligt har specialiseret sig i at markedsføre udenlandske turisme- og livsstilsbrands på det nordiske marked.
Bureauet håndterer PR-, kommunikations- og repræsentationsopgaver for internationale rejsemål på det danske, svenske, norske og finske marked. Kundelisten tæller turistrådene for emiratet Ras Al Khaimah, Travel South USA, Japan, Mallorca, Portugal, Irland, Geneve, Grindelwald i Schweiz og The Great American West.
Relaterede artikler:
Stort dansk rejsebureau: 32 procent færre bookinger til USA

STANDBY.DK Nyt om rejser


