DB satser på restauranter og internet

dbDet tyske jernbaneselskab, Deutsche Bahn, vil lokke sine passagerer tilbage med velfungerende restaurationsvogne og gratis internet.

DB har mistet kunder de senere år. Dårlig service og konkurrence fra billige busrejser angives som årsagerne til det reducerede passagertal.

Men nu vil DB-chefen Rüdiger Grube vinde de rejsendes tillid tilbage ved at satse 200 millioner Euro på forbedret service, kvalitet og punktlighed for fjerntogene.

Til Süddeutsche Zeitung beretter han, at en af opgaverne er at sikre, at den tekniske udrustning i fjerntogenes restaurantvogne er i orden. Han mener, at muligheden for at kunne spise samtidig med, at man rejser er en stor fordel overfor andre transportmidler, men tyske restaurantvogne er blevet kritiseret for, at køkkenudrustningen ofte har været ude af funktion, skriver travelreport.se.

Et andet lokkemiddel bliver gratis internet på togene. Men den servicen kan ikke blive aktuel før i 2016, selv om udrustningen er på plads i 231 af de 255 ICE-hurtigtog i Tyskland allerede i slutningen af dette år, skal der findes basisstationer langs jernbanen til overførsel af signalerne.

”Hvis der bliver afbrydelser i teletrafikken vil de rejsende opleve det som dårlig kvalitet”, siger Rüdiger Grube.

I DB regner man med, at halvdelen af de 900 passagerer i et ICE tog samtidig vil benytte et gratis internet ombord. Det skal kunne fungere ved hastigheder, som på visse strækninger ligger over 250 km/t.