Stribevis af rejsepriser i Norge

SAS Braathens fik prisen som Årets Rejselivsmarkedsfører 2006 under HSMAI’s store prisuddelingsfest på Radisson SAS Plaza Hotel i aftes.



SAS Braathens fik ifølge juryen prisen for at være ”nyskabende og beherske mange af de nye mediekanaler og samtidig være kreativt og ikke mindst opnå resultater.”



Der var også priser i en række andre kategorier, her nogle udvalgte:



Kampagner, flermedia, vinder: SAS Braathens

Kampagner, samme medium, vinder: VisitDenmark

Interaktive medier, annoncer, vinder: Scandic Hotels

Radioreklame, vinder: Flytoget

Reklamefilm, vinder: VisitDenmark

Bookingtjenester på internettet, vinder: Norwegian Air Shuttle



HSMAI-priserne skal bidrage til at gøre rejsebranchen stærkere og mere offensiv i sin markedsføring.



HSMAI er en international MICE-organisation – MICE står for (Meetings, Incentives, Conferences & Events/Exhibitions – altså erhvervsturisme.). Den holder 25. januar sit indtog i Danmark – alene i Norge har den 1.800 medlemmer.



HSMAI holdes over dåben i Danmark torsdag den 25. januar med et stort arrangement på Axelborg i København.

Her introduceres såvel “Mødebørsen” – et forum, hvor købere af møder træffer sælgere. Den tilsvarende Mødebørs i Norge tiltrækker ca. 400 købere og sælgere.



Samme aften, altså 25. januar, kårer HSMAI under festlige former “Best Marketing Professional of the Year 2006,” en konkurrence for bedste markedsføring indenfor hotel, rejser og turisme.



HSMAI har eksisteret i USA siden 1920’erne – og kom fx til Norge i 1968. Hér er HSMAI et meget indarbejdet og anerkendt begreb, fx har den årlige prisoverrækkelse haft kongelig bevågenhed og dækkes af tv-stationerne.



HSMAI samarbejder i Danmark med Take Off. I december-udgaven af Take Off havde HSMAI et indstik om organisationen samt to sider i bladet med information om HSMAI og de to arrangementer 25. januar.



For mere information om “Mødebørsen”, konkurrencen “Best Marketing Professional of the Year 2006” samt billetter til aftenen, henvises til hjemmesiden: www.HSMAI.eu



Der er også praktiske informationer på ”Kalenderen” på Take Offs hjemmeside under 25. januar…

Skrevet af