New Zealand bød velkommen til verdens største fly

Lufthavnen i Auckland havde næsten rullet det røde tæppe ud, da megabamsen fra Emirates landede for første gang i går, mandag.



Aucklands Lufthavn begyndte allerede for fire år siden at forberede lufthavnen til de nye tider. Der er brugt flere hundrede millioner kroner på at ombygge en del af den nye terminal til det store dobbeltdækkerfly og at udvide start- landings- og taxibaner til at klare kæmpen.



Selvom det var første gang, at Airbus 380 kom i fast ruteflyvning til New Zealand, har lufthavnen allerede haft generalprøve på håndtering af bamsen. Det skete da naboerne på den anden side af Det tasmanske Hav, Qantas, sidste efterår havde en testflyvning til Auckland med en af sine 380’ere.



Emirates fra Dubai flyver allerede tre gange om dagen på Auckland – og når Emirates har fået flere 380’ere er det planen at en af selskabets 380’ere skal flyve dagligt på Auckland.

Skrevet af