I dag begynder krydstogtsæsonen i Århus

Også i år står Holland America Line for flest anløb, 18. Siden 1995 har dette rederi været en meget trofast gæst i Århus havn.



Hertil kommer et nyt amerikansk rederi, luksusproduktet Silversea med ét anløb.

I tillæg til de 19 amerikanske anløb har Thomson Cruises fra Storbritannien to anløb og Orient Line, ligeledes fra Storbritannien, ét anløb. Endelig er der ét tysk skib fra Hapag Lloyd.



Sæsonens sidste skib i Århus i 2006, er Silver Cloud den 18. september. Første og sidste dag i juli bliver der særlig trængsel, fordi Holland America Line disse to dage har to anløb, ”Amsterdam” og ”Rotterdam”.



”Som altid bliver alle skibe modtaget af underholdning, enten pigegarderne eller folkedans, teltet med kunsthåndværk ligesom VisitAarhus’ infokontor på kajen er åbent ved hvert anløb,” fortæller lederen af Visit Aarhus’ incoming-afdeling, Vibeke Jørgensen.



Med 23 anløb og ca. 28.000 passagerer bliver 2006 et af de gode krydstogtår i Århus.

Sidste år var der 20 anløb og 30.514 passagerer, i 2004 var der 15 anløb og 17.136 passagerer.

Skrevet af