De færreste holder ferie på Fyn

Det fremgår af en meningsmåling, som Wilke har lavet for Newspaq, at kun 14% af danskerne vælger at benytte Fyn som feriedestination, skriver avisen.dk.

 

Lars Erik Jønsson, direktør i VisitDenmark, mener tallet giver god mening og henviser til, at Fyn kun har 7% af landets overnatningsmuligheder på hoteller, i feriecentre og sommerhuse.

 

Han finder det også fint i tråd med andre informationer, at 60% af danskerne vælger at holde deres ’hjemmeferie’ i Jylland, som har en betydelig koncentration af overnatningssteder og mange store attraktioner.

 

Meningsmålingen viser i øvrigt at kun knap 8% af sjællænderne på ferie i Danmark vælger at holde den på Fyn.

Skrevet af Flemming Juul