Den danske hotelbranche tabte 415 mio. kr. sidste år

"Underskuddet er en brutal forværring af?situationen fra 2009, der allerede var kritisk, hvor hoteloperatørerne tabte 86 mio. kr.," siger rejsebrancheanalytiker Ole Egholm fra Dansk Brancheanalyse, der har gennemgået de mange regnskaber.

 

"Mens de fleste andre brancher har redet krisen af i 2009 og set fremgang i 2010, er den blot blevet værre for mange af hotellerne," siger Ole Egholm.

 

En del af de 154 undersøgte hoteloperatører har investeret næsten fem milliarder kr., som også gerne skal forrentes.

 

"Den vigtigste årsag til hotelbranchens alvorlige krise er, at hoteludbuddet er øget markant samtidig med at efterspørgslen i forbindelse med krisen blev reduceret voldsomt og hurtigt. I 2010 øgedes hoteludbuddet i Danmark omkring 5 pct. og igen i 2011 voksede det 3,6 pct. som det ser ud indtil videre. Det lyder måske ikke af meget, men?hvis markedet er vigende?giver det en alvorlig negativ prisspiral," siger Ole Egholm og tilføjer:

?

"Men der er andre årsager til, at det generelt går skidt i hotelbranchen: I tidligere tider – og måske til stadighed – har det været en fast idé, at nærmest enhver pensionskasse, fagforening, arbejdsgiverforening skulle have "sit eget sted" hvor de kan afholde møder og konferencer. Denne "so ein Ding müssen wir auch haben" har nok gjort, at der ikke har været skelet så kraftigt til afkastkrav hos hoteller/kursusejendomme, som disse kapitalstærke pengetanke har investeret i. Det har naturligvis også medført øget konkurrence i resten af branchen."

?

De tre største underskud for 2010 blev ifølge Ole Egholms undersøgelse båret af udenlandske hoteloperatører. Choice-hotelkæden tabte 154 mio. kr. i Danmark, en del af disse omkostninger var som følge af beslutningen om helt at trække sig ud af Danmark. Branchens næststørste underskud lå hos First Hotels, der tabte 113 mio. kr. og det tredjestørste underskud havde Scandic-kæden, der tabte 71 mio. kr.

 

I alt ni hoteller/hotelkæder havde tocifrede millionunderskud i 2010. Totalt havde 76 ud af de 154 hoteloperatører underskud.

 

"Men heldigvis var der stadig nogle millionoverskud i branchen: Copenhagen Admiral Hotel tjente 23,8 mio. kr., Radisson Scandinavia 19,8 mio. kr., mens Radisson Royal Copenhagen tjente 12,2 mio. kr. Også de store danske hotelkæder som Arp-Hansen og Cabinn havde overskud trods krisen," siger Ole Egholm.

 

Ole Egholms undersøgelse af den danske hotelbranche, kigger også på hotelbranchens 97 ejendomsselskabs-regnskaber, der alene varetager ejendomsinvesteringen der, hvor andre fungerer som hoteloperatør.

 

Her har hotelinvestorerne i 2010 tjent 36 mio. kr., en stærk forbedring i forhold til deres underskud på 226 mio. kr. i 2009. De 97 hotel-ejendomsselskaber har en samlet egenkapital på 2,5 milliarder kr.

 

"Hvis vi derfor ser på hele hotelbranchen under eet, i alt 251 selskaber, var underskuddet sidste år 379 mio. kr. i forhold til et underskud på 312 mio. kr i 2009. Stadig en forværring, og udtryk for, at hotelbranchen har haft to blodige år i 2009 og 2010. I 2010 er det i særdeleshed hoteloperatørerne, der har lidt under krisen," siger Ole Egholm og fortsætter:

"Blandt de 267 selskaber i vores hotelbrancheanalyse fra Dansk Brancheanalyse sidste år, har vi konstateret 14 konkurser de sidste 12 måneder."

Skrevet af redaktion