Derfor kan påsketrafikken give kø i lufthavnen

paskontrol-københavns-lufthavn.jpg

PÅSKETRAFIK: Den store udrejsetrafik i Københavns Lufthavn op til Palmesøndag med 88.000 passagerer om fredagen, som på en af de store sommerdage, gav kun propper i ganske korte perioder. Rejsemønstret i en ferieperiode ændrer sig markant.

Der skal en god og effektiv planlægning til at sluse 80.000 passagerer den ene dag og 88.000 den næste gennem sikkerhedscheck i Københavns Lufthavnen, som tilfældet var da påsketrafikken kulminerede fredag og lørdag i sidste uge.

Helt undgå kø udover det normale kunne man ikke i en kortere periode, men ifølge pressechef Søren Hedegaard Nielsen virkede en ekstra indsat relativt hurtigt.

”Hvad der kan drille på dage med mange fritidsrejsende er selve mønstret for fremmøde. Business passagerers vej gennem lufthavnen er ret gennemskuelig og uden svinkeærinder. Det samme kan man ikke sige om de, der skal på ferie. De tager sig bedre tid og kommer ofte i større grupper. Så snart vi ser, at ventetiden kravler for højt op, åbner vi flere spor i sikkerhedskontrollen.”

”Businesspassagerer vil jo hurtigt gennem lufthavnen og ud til deres fly?”

”Nej, der tager man fejl. Der er faktisk en meget stor del af businessrejsende, som værdsætter tiden i lufthavnen. De shopper, drikker kaffe og vandrer lidt rundt. Det viser vores passagerinterviews af ca. 100.000 i løbet af et år tydeligt. Hvis det kun var de fritidsrejsende, som handlede i vore forretninger, så udbuddet nok anderledes ud.”

”Kunne man ikke sortere efter boardingpass, sådan at de, der er ved at mistede deres fly, kom foran dem, der har god tid?”

”Vi har jo både SAS Fast Track og CPH Express, og de dækker hovedparten af de meget rejsendes behov for at komme hurtigt gennem sikkerhedskontrollen. Opstår der imidlertid meget lange køer, som ikke helt kan udelukkes, vil vi ofte sende Green Teams op til sikkerhedskontrollen for at få passagerer, som har ekstra travlt hurtigt igennem.”

De kommende dage er business trafikken traditionelt svundet ind til et minimum, og det værste ser ud til at være overstået i denne omgang.