KOMMENTAR: Den undskyldning gælder for de fleste, blot ikke for folk med ansvar for andres liv og sikkerhed som piloter og buschauffører, noget vi lige har set få alvorlige følger.
Af Ejvind Olesen
”Mine ansatte må gerne begå en fejl om måneden, ellers tør de ikke tage nogen chancer. Det gælder dog ikke vore piloter. ”
Sådan sagde fhv. SAS-chef Jan Carlzon, da det gik allerbedst i flyselskabet. I sig selv en kvik bemærkning, men med et alvorligt sigte. Det er jo rigtigt, at en forsigtigper, som ender og vender alting for at undgå at gøre noget forkert, meget ofte blive en ineffektiv arbejdskraft.
Til gengæld er der heller ikke fejl, som kan få mere alvorlige konsekvenser end en pilotfejl, eller chauffør eller lokomotivfører for den sags skyld.
Det hører heldigvis til sjældenhederne, at en lokal buschauffør på en tur med et charterselskab fejler. Hvor mange har vi ikke siddet på en bus som bevægede sig faretruende i nærheden af en bjergside, når to biler skulle passere hinanden, og der faktisk kun var plads til en? Igen og igen har den dygtige chauffør klaret ærterne, og passagererne har klappet og har åndet lettet op.
Sådan gik det bare ikke i Alanya forleden ved en busulykke for Spies Rejser, hvor to personer mistede livet, bl.a. en 68-årig dansk kvinde. Bussen kørte med al for høj fart ind i et sving og tippede over. En foreløbig undersøgelse kunne tyde på, at der var fejl ved bremserne, som kan være brugt for meget i bjergene, men på nuværende tidspunkt er chaufføren fængslet, og vi savner den endelige forklaring. Og han har fået hele skylden.
Jeg har oplevet at være ansvarlig for en gruppe i en dobbeltdækkerbus fra Miami til Orlando. Chaufføren var spansktalende og havde måske kørt i alt for mange timer, da han skulle ud på en fire timers lang tur med dobbeltdækkeren.
Pludselig begyndte bussen at slingre let. Årvågne deltagere i gruppen advarende. Jeg forsøgte at få kontakt. Det var hurtigt overstået med de få engelske gloser han kunne.
Jeg sad på guidesædet og kunne lige så godt tale dansk. Han nikkede mere end godt var. Og lidt efter begyndte hans hoved langsomt at glide ned mod kroppen med små nik – og rette sig op igen med et spjæt.
Forrest sad et lægepar. De nægtede at køre videre, hvis chaufføren ikke blev udskiftet. Det samme gjorde mange andre. Helt forståeligt. Et par kilometer længere skulle vi alligevel gøre stop for frokost. En anden chauffør tog over, og vi nåede sikkert frem med 60 passagerer om bord.
Nej, det var ikke en langtursbus, som i Europa ville have krævet to chauffører. Men man kan jo også køre ”langture” ved at fortsætte på job på en række kortere ture uden hvil. Hvad det angår, byder Florida på mange muligheder.
Apropos flyulykker kan der næppe være meget tvivl om, at piloterne (og de var trods alt to) begik alvorlige fejl ved den mislykkede landing i San Fransisco.
Langt de fleste ulykker i luften skyldes menneskelige fejl. Det gør ulykker på landevejen også. Det gjorde forliset på havet med Costa Concordia formentlig også.
Det er måske menneskeligt at fejle – men der findes stillinger, hvorfra der ikke må tages nogen chancer. Denne sommer er ikke begyndt for godt.

STANDBY.DK Nyt om rejser

