Opfordrer til salg af SAS til Lufthansa

”SAS kan meget vel ende som et skoleeksempel på, hvordan man ikke driver virksomhed. Ledelsen har fejlet med sin ensidige satsning på den velbeslåede forretningskunde,” skriver Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin i en leder.



”Spørgsmålet er, om det giver mening at forsøge at spare omkring 16 milliarder kroner ud af en omsætning på 53 milliarder kroner, som SAS-chefen Jørgen Lindegaard nu skal. Der bliver ikke meget tilbage af SAS,” skriver nyhedsmagasinets lederskribent, chefredaktør Mikael R. Lindholm.



Hans opfordring lyder: ”Det ville formentlig være bedre at forhandle med Lufthansa om betingelserne for at overtage SAS, og gøre det attraktivt for Lufthansa at udvide sine aktiviteter især i Kastrup og Arlanda, så København og Stockholm bevarer lufthavne med gode internationale forbindelser.”



SAS LAVPRIS SKAL HEDDE ”SNOWFLAKE”




Navnet på SAS’ nye lavpriskoncept – der har arbejdstitlen Scandinavian Lite – ventes offentliggjort i denne uge og navnet bliver formentlig “Snowflake” (snefnug), skriver Scanair.no



Boarding.no oplyser, at domæne-navne som flysnowflake.com, flysnowflake.net samt en række relaterede navne alle ejes af SAS.

Skrevet af