Direktørskifte og SAS reaktion på Københavns Lufthavn meste læste

sas A340VOR EGEN VERDEN: Når en direktør fra et stort rejsebureau med øjeblikkelig virkning siger farvel, giver det genlyd i hele branchen. Med næsten lige så stor interesse fulgte læserne i sidste uge SAS` reaktion på ønsket fra Københavns Lufthavn om flere langruter.

Når det største danske erhvervsbureau, CWT, vælger at sige farvel til sin direktør i ledergruppen, Thomas Lundberg, på grund af omstruktureringer, er nyhedsinteressen i branchen stor. Derfor blev det også sidste uges mest læste historie på standby.dk.

Lige efter fulgte den om SAS og opfordringen fra Københavns Lufthavn til alle selskaber om at satse på flere langruter. Den bed den største kunde SAS ikke på.  Ifølge koncerndirektør med ansvar for hele produktionen, Flemming Jensen, er der ikke de store planer om udvidelse af langruter for tiden, og endelig er det ikke givet, det bliver fra København. Det var ikke en kold skulder, men det snerpede.

På tredjepladsen kom så igen igen en nyhed om Norwegian, som fik grønt lys fra Irland for en base til langruter på de betingelser, man er startet på. Også med hensyn til personale fra andre nationer og verdensdele. Det er faktisk også et gennembrud for selskabet.

Top ti mest læste så sådan ud: 1. CWT opsiger meddirektør, 2. SAS garanterer ikke langruter, 3. Grønt lys for Norwegian, 4. SAS sælger ikke godt nok, 5. Star Tour større end Spies, 6. Kovending for Ryanair, 7. Forsikringsselskaber og blåt kort, 8. Flyselskaberne skal dække fem dage for kunderne, 9. Fornuftsægteskab mellem rejsebureauer, 10. Krydstogtbureau i medvind.