Disney dropper Grækenland og Tyrkiet

Disney Magic i Villefrance, Frankrig

Disney Magic i Villefrance, Frankrig. Foto: Disney Cruise Line

CRUISE: På grund af aktiviteter i området har rederiet valgt at ændre afgørende på en afgang fra Barcelona og giver 7.000 kr. som kompensation til brug om bord.

Dagen før juleaften meddelte Disney Cruise Line sine passagerer til afgangen i august fra Barcelona, at de alligevel ikke kommer til Athen og Mykonos i Grækenland eller Kusadasi i Tyrkiet eller Malta, men i stedet for til Livorno i Italien og Villefranche (havnebyen for Monte Carlo og Nice).

Ændringen sker ifølge rederiet ”på grund af aktiviteter og særlige tilstande i området”. En typisk amerikansk reaktion selv om masser af krydstogtskibe til sommer vil anløbe de pågældende havne. Frygten for uroligheder i forbindelse med terror og masseindvandring har skræmt mange amerikanske kunder.

Til gengæld er der utilfredse, og de kan frit afbestille. Lidt bondeanger er der nok også, for dem der bliver hængende får 1.000 dollar til frit brug på skibet.

Mere forståeligt er det måske, at Royal Caribbean har annulleret overnatning i Istanbul med Celebrity Reflection og Equinox her i 2016. Nogen egentlig motivering for disse ændringer kom tidligere i fjor på grund af uroligheder i Istanbul.