HOTELLER: ”May the force be with you.” Disney på vej med nye Star Wars-områder i Disneyland ved Los Angeles i Californien og Disneyworld ved Orlando i Florida – sidstnævnte får et Star Wars-hotel i 2019.
I forbindelse med sin kommende udvidelse i Orlando med Star Wars: Galaxy’s Edge vil Disney-koncernen også tilbyde hotel. Her kan gæsterne, der bor på værelser med plads til to voksne og to børn, digitalt kunne interagere med personer fra Star Wars-universet.
Bl.a. vil der være træning i at bruge de lyssværd, der kendes fra filmserien, samt at kunne flyve med seriens rumskibe, herunder selveste Tusindårsfalken (Millennium Falcon), som Han Solo spillet af Harrison Ford drøner rundt i.
Hotelværelserne vil minde om rumskibe fra Star Wars-filmene, skriver flere medier. Og hotellets restauranter får angiveligt druider som butlere.
Prisen for én overnatning på Star Wars-hotellet bliver pebret, over 900 dollars – per person. Prisen vil dog omfatte alle måltider og adgang til Star Wars-temaområdet.
Den 8. Star Wars-film, The Last Jedi, får premiere til december i år.