DRF for første gang på rejsemesse

kvinde-ferie.jpgREJSEMESSER: For første gang deltager Danmarks Rejsebureau Forening 19.-20. oktober på rejsemesse – det sker i Øksnehallen i København. Bliver deltagelsen en succes, vil DRF overveje at være på Danmarks to store feriemesser i Bella Center og Messecenter Herning.

”Dette bliver en prøve. Vi vil se, om det er spild af penge. Går det godt, vil vi overveje at deltage på de kommende feriemesser i Bella Center og Messecenter Herning,” siger DRF’s adm. direktør, Lars Thykier, til standby.dk

Ved feriemessen i Øksnehallen uddeles SOS Rejseprisen af bl.a. Danske Rejsejournalister, SOS International og rejsemagasinet Vagabond.