DRF mødtes med turismens minister

Emnerne var mange i mødet med ministeren. Fra DRF deltog bl.a. formand for Danmarks Rejsebureau Forenings ITO-fraktionen (incoming), Hanne Nehmar, samt DRF’s direktør, Lars Thykier.

 

”Vi fik god diskussion med ministeren om visumreglerne for indrejse til Danmark, rejsebranchens deltagelse i eksportfremstød og ikke mindst ministerens muligheder for at hjælpe med at tiltrække forretnings- som fritidsrejsende, til Danmark når hun deltager i eksportfremstød i udlandet,” skriver DRF’s nyhedsbrev.

 

Blandt emnerne med ministeren var også en smidiggørelse af reglerne for udstedelse af visum til Danmark.

 

Pia Olsen Dyhr redegjorde på mødet for en del af de aktiviteter, der planlægges overfor blandt andet BRIK-landene (Brasilien, Indien og Kina, red), hun vil have fokus på udvikling af turismemarkedsføringen i forbindelse med de mange eksportfremstød, der er planlagt i det kommende år.

 

Pia Olsen Dyhr gjorde klart, at hun er indstillet på at samarbejdet mellem Udenrigsministeriet, VisitDenmark og turisterhvervet bliver gjort stærkere ikke blot i forbindelse med deciderede eksportfremstød, men også i andre sammenhænge.

Skrevet af redaktionen