DSB går efter business-kunder

Allerede fra januar næste år åbner DSB en hurtig forbindelse mellem Århus og København med de nye IC4-tog morgen og eftemiddag og uden stop mellem de to byer, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten ifølge borsen.dk.

 

Satsningen retter sig direkte mod business-kunderne, som her i første omgang kan spare 20 minutter i forold til den eksisterende togdrift. Siden er det DSBs hensigt at indsætte flere såkaldte Nonstop Ekspress-tog, som bliver dyrere end andre tog, men også skal yde bedre service.

 Konceptet er ikke helt på plads, men man arbejder på lounges for 1. klasse i Århus og København, hvor man også vil prøve at sikre bedre parkeringsforhold.

Skrevet af Flemming Juul