DSB skærper sikkerheden i DSB app

Når rejsende fremover betaler billetter i DSBs app med Visa- eller MasterCard, oplever de, at sikkerheden er skærpet. Det sker med indførelse af 3D Secure, der skal sikre mod svindel med stjålne kort.

”Det er første trin i indsatsen for øget sikkerhed for kunder, der betaler med kreditkort i vores digitale salgskanaler,” siger underdirektør i DSB Produkt, Aske Wieth-Knudsen.

For kunderne betyder det, at de skal tilmelde deres kort til 3D Secure. Hvis ikke kortet allerede er tilmeldt, så vil kunderne, første gang de skal betale i DSBs app, blive bedt om at tilmelde sig via app’en. Når kortet er registreret, modtager kunden en SMS med en kode, der skal bruges til at bekræfte købet.

”Det er internationale sikkerhedsstandarder, der er udarbejdet af kreditkortselskaberne, som vi har valgt at tage i brug. Siden kommer det ekstra sikkerhedstrin til at omfatte alle DSBs digitale salgskanaler. Også handler med Dankort og Visa Dankort får skærpet sikkerhed inden længe,” siger Aske Wieth-Knudsen.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.