Dyr dollar lukker Atlantruter

United DreamlinerUnited Airlines vil nedlægge nogle af sine transatlantiske flyvninger når sommertrafikken slutter, fordi den stærke dollar reducerer den internationale efterspørgsel.

Det går især ud over ruterne til Stockholm og Oslo fra Newark mellem 5. september i år og 4. maj 2016. Men også en af to daglige flyvninger til Paris skæres bort fra 25. oktober til 26. marts

Delta Air Lines vil reducere sin transatlantiske kapacitet med 2% i 4. kvartal, mens ruter til Japan, Brasilien og flere andre reduceres med 15%.