Den 25. maj vender Delta Airlines tilbage på ruten mellem New York-JFK og København, og selskabet lover serviceforbedringer.
Når det amerikanske SkyTeam-selskab Delta Air Lines endnu engang vender tilbage med daglige sæsonflyvninger mellem København og New York-JFK, bliver det med en bedre passageroplevelse end nogensinde.
Delta Air Lines oplyser nemlig, at selskabet har opgraderet med nye faciliteter på de Boeing 767-300 fly, der fra den 25. maj 2018 bliver indsat på nonstop-ruten fra København og direkte til John F. Kennedy International Airport.
Uanset om der flyves på økonomiklasse eller Deltas premium-økonomiklasse, Delta Comfort+, bliver der serveret Avissi Prosecco-vine på alle flyvninger. Passagererne vil også blive præsenteret for en opgraderet restaurantinspireret madoplevelse om bord, og flyves der på Deltas Business Class, Delta One, medfølger der et skræddersyet rejsekit med lækre produkter fra Kiehl’s Since 1851.
Store investeringer
Delta Air Lines har investeret milliarder af dollars i lufthavnsfaciliteter samt produkter, services og teknologi for at forbedre kundeoplevelsen på jorden såvel som i luften. Det betyder blandt andet, at passagererne på ruten fra København til New York nu gratis kan gøre brug af både WhatsApp, iMessage og Facebook Messenger og dermed være i kontakt med venner, familie, kollegaer og kunder under hele flyvningen.
’Det er altid spændende at påbegynde flyvninger mellem Danmark og USA igen, og denne sommer tilbyder vi en endnu bedre service med gratis Prosecco og mobile apps som tillæg til vores WiFi og on-demand underholdning’, fortæller Jan Feenstra, der er salgschef for Delta i Holland og Nordeuropa.
Deltas flyvninger mellem København og New York er en del af partnerskabet med Air France og KLM. I New York-JFK er der gode forbindelser videre til populære destinationer som Los Angeles eller Orlando
Relaterede artikler: