Verdens største krydstogtskib i Europa næste sommer

“Vi har set en utrolig positiv udvikling i krydstogtsmarkedet i Danmark de seneste år. Og vi oplever samtidig, at Middelhavs- cruise er danskerne favorit i sommersæsonen. Nu få vi det nyeste af alle skibene til at sejle på europæiske ruter fra sommeren 2008. Det er en utrolig god nyhed.”



Sådan siger salgschef Tor Johan Pedersen fra RCCL i Oslo.



Det ligger i luften, at mange er trætte af den lange tur til USA og lange ventekøer i amerikanske lufthavne. Selskabets præsident Adam Goldstein, siger det på denne måde: “Det er nu muligt at se de spændende destinationer, opleve de helt store skibe uden at skulle pakke kufferten op mere end en enkelt gang.”



Det blev i dag offentliggjort, at Indenpence of The Seas, der kommer fra værft i maj i Finland, går gennem Storebælt, og kun sætter kurs til Southampton, og ikke som sædvanligt til New York.



Hele næste sommer går kæmpeskibet på to forskellige ruter til Middelhavet på to ugers rejser fra den britiske havn. Salget starter allerede 14. marts i år, og der er 3.634 pladser pr. cruise.



Allerede i sommer har Royal Caribbean seks skibe i Europa, og den største af dem alle i det område, er Navigator, som for første gang nogensinde anløber København tirsdag 1. maj.



Forinden er Liberty of The Seas, årets nyeste skud af kæmpeskibe fra rederiet, sejler under Storebæltsbroen 20. april med den sædvanlige kurs mod Amerika.

Skrevet af