Autocampere sejler til Island

Island er et stort trækplaster for europæiske turister, bl.a. med autocampere. I lørdags sejlede 77 primært dansk-ejede autocampere med færøske Smyril Line fra Hanstholm med rederiets nye superfærge, Norröna, til Seyðisfjørður på Østisland – undervejs var der to dages ophold på Færøerne. Udover de 77 autocampere i én stor gruppe, var yderligere 30 autocampere individuelt bookede på afgangen i lørdags.



I næste uge skal yderligere 37 autocampere af samme gruppe med Norröna fra Bergen til Island. De i alt 114 autocampere vender tilbage fra Island 26. august.



Smyril Line’s sommersejlplan slutter lørdag den 11. september. Derefter sejler Norröna i direkte linie mellem Danmark, Norge, Shetlands Øerne, Færøerne og Island.



Smyril Line får primært sine kunder ved direkte henvendelser, men samarbejder meget gerne med rejsebureauerne, som får 10% kommission.

Skrevet af