SAS og Air Greenland udvider samarbejdet

Med udvidelsen af aftalen med SAS, som er medejer af Air Greenland, er der ifølge det grønlandske flyselskab blevet langt større tilgængelighed af gennemgangsbilletter mellem SAS’ danske indenrigslufthavne – København, Århus, Ålborg og Billund – og Grønland.



Dog vil billetterne i nogle tilfælde være dyrere på dansk indenrigs. Det skyldes, at Air Greenland før kun havde den billige billettype på dansk indenrigs, nu tilbydes fire billettyper.



Fordelen ved udvidelsen er, ifølge Air Greenland, bl.a. at selskabets business class, Nanoq Class, nu også tilbyder passagererne at medbringe 30 kilo bagage på indenrigsruterne i Danmark – ligesom de i forvejen kan gøre det på flyvningerne over Atlanten og i Grønland.



Ligeledes har Air Greenland skåret ned i rabatten til f.eks. børn og pensionister – og har fremover SAS’ rabat på indenrigsruterne i Danmark.

Skrevet af