Nordjysk mad til SAS-gæster

For første gang skal SAS denne sommer flyve chartergæster ud af Aalborg til fire rejsemål i syden. Og de rejsende kan bl.a. se frem til varm nordjysk mad. SAS har bedt Monarch-restauranten i Aalborg Lufthavn levere flymaden – det giver beskæftigelse til to nye medarbejdere i restauranten.



”Vi skal levere op til ca. 600 måltider om ugen til de fire charterflyvninger, siger restaurantleder Pia Søgaard.



SAS flyver charterflyvninger ud af Aalborg for Århus Charters til Cypern, sæsonen begyndte i lørdags. Til foråret følger den græske ø Zakynthos, samt Star Tours Kreta-rejser og Apollos Bulgarien-rejser.



Chartergæsterne får varm mad i SAS-flyet. På morgenafgangene omelet, brød, ost og marmelade mv.; på eftermiddagsafgangene serveres mørbradbøf. Dertil kommer børnemenuer med bl.a. pandekager samt specialmenuer til diabetikere, vegetarer mv.



”Maden til chartergæsterne er inkluderet i billetprisen,” siger chef for Aalborg lufthavn, William Bluhme.

Skrevet af