Billund vandt nyt slag om Ryanair

I morgen er der pressemøde i Billund Lufthavn om nye Ryanair ruter ud af Billund Lufthavn. Det eneste man kan være sikker på er, at ruterne går til steder, hvor der i for tiden ikke er ruter fra netop denne lufthavn.



Det er nemlig EU-betingelsen for, at der kan yders legal markedsføringsstøtte i en periode. Efter de kriterier starter Ryanair 24. januar mellem Dublin og Billund. Og nu følger en eller to efter.

I går sagde Ryanairs chef i Norden, Wilhelm Hamilton, til Børsen “at der bliver tale om yderligere to ruter fra danske lufthavne.”



Dermed bliver Jylland i vinter målet for en lavpriskrig af hidtil ukendt størrelse. I forvejen flyver Ryanair fra Esbjerg og Århus til London. Sterling fra Aalborg til København, London og Malaga. SAS til lavpriser fra Aalborg og ud i den vide verden fra København. Cimber Air fra Billund til København for levering af en række passagerer, der skal flyve videre med SAS fra København.



De tre nye ruter fra Billund skal fordoble Ryanairs samlede danske passagertal til omkring 400.000 i løbet af et år.



Hertil kommer stribevis af ruter fra charterselskaber ud af jyske lufthavne i vinter.

Skrevet af