Armani får luksushoteller

Det berømte italienske modehus Armani vil kaste sig over hoteldrift – i hvert fald bruge sit navn på området. I første omgang er der planer om ti Armani-hoteller samt fire såkaldte resorts i samarbejde med en ejendomsmægler i Dubai, EMAAR.



Armani Luxury Hotels & Resorts skal tage sig af hotellernes indretning – der er planlagt hoteller i bl.a. London, Paris, New York og Milano til åbning indenfor fem år.



Giorgio Armani samt ejeren af EMAAR siger, at de vil investere en milliard USD i projektet.



CERUTTI FÅR OGSÅ HOTELLER




Armanis udspil kommer efter et andet italiensk modehus, Cerutti, sidste år oplyste, at det sammen med Rezidor SAS vil skabe en kæde af livsstilshoteller; det første kommer i Bruxelles.



Cerruti bliver dermed “over-varemærket” hos Rezidor SAS, der tæller varemærker som Radisson SAS, Regent, Country Inn og Park Inn. Planen er 700 Rezidor SAS-hoteller inden år 2012.

Skrevet af