Air France fejrer jubilæum





I oktober 1933 ankom det første Air France fly til Københavns Lufthavn. Der var pæn modtagelse i København, som der var hver gang et nyt selskab indviede en rute til byen, hvor man samme år nåede op på 35.000 passagerer det år.

En lufthavn, som savnede faciliteter, og tre år siden kunne indvie Vilhelm Lauritzen Terminalen



Rutetrafikken var i pæn udvikling, og Air France partneren KLM havde for længst markeret terrænet, ved at lande med en Fokker 7 i 1927 i København.



En af de mest dramatiske perioder kom i 1981, da den daværende SAS præsident Jan Carlzon ville indføre Business Class, som Air France allerede havde sammen med Lufthansa og British Airways.



Carlzon ville skabe en sådan for passagerer, som betalte fuld pris (det var dyrt nok endda), de andre havde det som ekstra tillæg. Luftfartsaftalen i den bilaterale aftale mellem Frankrig og Skandinavien truede med sammenbrud.



Skandinavien sagde nul adgang for Air France, hvis de ikke accepterede det ny priskoncept. Frankrig svarede igen – og aviserne skrev flittigt om luftfartskrigen.



Det hele endte med et kompromis mellem den svenske og den franske udenrigsminister på et møde i Stockholm.



Bortset fra pausen under Anden Verdenskrig har det franske selskab ellers fløjet flittigt lige siden, og i aften fejrer man jubilæumsåret (stiftelsesdagen var 3. oktober) med en reception for inviterede samarbejdspartnere i rejsebranchen på restaurant Nimb i København.



-ejv


Skrevet af