Fredagsklummen

JEG HAR flere gange opholdt mig i USA op til, eller på selve Thanksgiving-dagen, sidste weekend i november. Selve dagen er altid fjerde torsdag i november. I modsætning til Canada, der fejrer deres takkedag anden mandag i oktober. Det er en helt speciel oplevelse, som næsten får vores juleaften til at stå i skyggen. Ubegribeligt mange avisartikler handler om kalkuner og rejsebesvær.

I Goodmorning America og tv-udsendelser dagen igennem – i går – er der ingen grænser for, hvor mange kokke og husmødre, der kan støves op med hver sin opskrift på, hvordan en kalkun kan tilberedes så den ikke bliver tør og intetsigende, hvilket de færreste i Danmark endnu har fundet ud af. Lige med undtagelse af restauranten ved Harboes anlæg i Skælskør.

Utallige er de historier om den fortabte søn eller datter, der finder sammen med familien efter års fravær til Thanksgiving, og utallige er de familier som i samme anledning stifter fred og samles om kalkunen. Meget passende kan de så bruge takke-lejligheden til at sige tak, fordi de igen fandt hinanden.

New York var engang en forladt by i selvsamme weekend, nu bugner den med gæster, så det er umuligt at finde hotelplads måneder i forvejen. Samtidig indtager kortskørtede piger med blåfrosne lår byen med det ene musikkorps efter det andet fra de forskellige stater og byer, som skal være med i Thanksgiving-marcher på dagen og her i weekenden.

Trafikken truede med at sprænge alle rammer i går. 37 mio. amerikanerne bevægede sig mindst 100 km. for at være sammen med familien. Mødetiden i lufthavnene var udviddet til mellem to og tre timer for flyafgang.

ALT EFTER temperament kan man vælge at sige tak for præsident Bush’s terrorbekæmpelse, som må antages at have gjort det vanskeligere at angribe offentlige mål og trafik, eller man kan forbande samme. Ikke mindst fordi selve rejsen på det nærmeste er blevet et helvede de pågældende dage med køer så lange som et ondt ord ved security-check i lufthavnene.

Og er der noget tidspunkt flyene er fyldte sammen med tog og Greyhound-busser, da er det ved Thanksgiving. Pludselig spiller det ingen rolle at rejse fra New York til Los Angeles, Miami eller Alaska – for familien skal da være sammen denne aften. Og de bøder for det. Både hvad angår prisen på flybilletten og på ventetider i lufthavnene.

Og for, at det ikke skal være løgn er der også kalkuner, der redder livet på værdig vis. To kalkuner, undertiden tre, benådes af præsidenten i Washington og sendes på bedste måde til Los Angeles med politieskorte. Her bliver de en del af Disneys ferieudstilling, mens millioner af deres familier bliver spist i amerikanske hjem.

Tænk engang over, hvad en kalkun hedder på engelsk. Derfor denne replik fra en af vore tjenere på et krydstogtskib Thanksgiving-aften: I dag flygter alle vore tyrkiske tjenere…

EGENTLIG ER DET en taksigelsesfest, som vores høstfest, hvor amerikanske bønder takkede for at have fået høsten godt i hus. Nu om dage er der ikke så meget korn, der skal i hus, det forarbejdes på markerne. Det kan de fortsat sige tak for ude på landet, mens de fortærer en af gårdens kalkuner.

Andre kan takke for hvad som helst. Tak fordi oliepriserne ikke er steget så meget, at vi slet ikke har råd til at køre i vores store biler. Tak fordi benzinpriserne på det senere er faldet en dollar pr. gallon – fra tre til to dollar. Tak fordi nogle europæere trods alt gik med os i krigen i Irak. Andre kan sige tak, fordi præsident Bush passer så godt på os, og på det nærmeste laver vores land om til en fæstning.

Jeg tror jeg vil takke for, at jeg ikke er kalkun.

Skrevet af