Forretningsrejser bliver stadig dyrere

Det viser i hvert fald den årlige American Express Business Travel Monitor 2006-opgørelse – prisen på den gennemsnitlige businessbillet ud af USA kostede sidste år 1.700 dollars, oplyser Amex.



De seneste to år er prisen på flybilletter steget 13 %, siger erhvervsrejsebureauet og forklarer det med bl.a. stigende efterspørgsel og priser på flybrændstof.



Den gennemsnitlige enkeltbillet på amerikansk indenrigs steg ifølge Amex sidste år 7 % sammenlignet med 2005 – til en snitpris på 231 dollars.



Amex-barometret viser også, at prisen på hotel sidste år voksede 8 % til 230 dollars – mens prisen for en udlejningsbil blev 4 % dyrere og kostede 69 dollars pr dag.



Monitor-undersøgelsen dækker udgifter til forretningsrejser booket i USA af American Express Business Travel.

Skrevet af