Nyt fra flyselskaberne

Austrian Airlines skulle 9. marts have åbnet en ny rute til Iraks fjerdestørste by, Arbil i Kurdistan. Men de borgerkrigslignende tilstande i Irak har fået Austrian til at udskyde åbningen på ubestemt tid, skriver Reuters.



I samarbejde med Busrute 888 mellem København og Århus, er det fra 6. marts muligt at komme fra Århus til Rønne på under fem timer til en intropris på 400 kr. med afgifter. Fra København flyves med DAT til Bornholm.



Svenske Skyways lukker formentlig 1. juli endnu en rute til København. Denne gang fra Norrköping pga. faldende passagertal, på et år er der blevet 40 % færre passagerer. De tager i stedet tog eller bil til Stockholm Arlanda og flyver ud den vej.



Easyjet indfører nu, efter egne oplysninger, som første store lavprisselskab check-in via nettet. Det betyder, at passagerer med kun håndbagage, skal være ved gaten 15 minutter før afgang.

Easyjets online-check-in findes på alle ruter fra London Stansted og Gatwick og Edinburgh. Easyjet arbejder på at indføre konceptet på alle europæiske destinationer.

Andy Harrison, koncernchef i Easyjet: ”Med online-check-in er vi et oplagt valg for forretningsrejsende.”



SAS Ground Services og Lufthansa har fornyet handlingkontrakten i Skandinavien, bl.a. København, i tre år. Med ca. 12.000 årlige afgange Lufthansa næststørste kunde hos SAS Ground Services’ efter SAS.

Skrevet af