“Jeg undrer mig over, at det kommer så pludseligt, og at man ikke er længere i en proces med at finde en ny direktør. Det er absolut ikke godt for en virksomhed, at Lindegaard bliver på posten efter opsigelsen. Han er jo reelt allerede gået af, og det er meget skadeligt for organisationen.”
Sådan siger professor Steen Hildebrandt i dag til Børsen. Og han får følgeskab af sin professor kollega fra Århus, Anders Drejer. “Det er som i fodboldklubber, hvor spillerne ved, at træneren er på vej ud. I den situation er der ikke mange, der lytter til træneren, der ofte ender med at blive fyret for at undgå uro,” kommenterer han situationen i SAS.
Anders Drejer henviser i øvrigt til, at man normalt regner med en smertegrænse på 100 dage i den slags situationer.
SAS formanden Erik Myklebust siger, at der vil blive iværksat en helt normal søgeproces, og at det da godt kan være, at man må indsætte en konstitueret chef en kort periode.
Læs også kommentaren i Lunch kl. 12: Det bliver en svensker.
Tagget med: SAS

STANDBY.DK Nyt om rejser

