SAS slog Star Tour i opløbet foran Carlsberg

Dem årlige medie- og informationsanalyse gennemført af IFKA på baggrund af interviews med 118 journalister og redaktører fra danske medier.



Det blev på mange måde en markant placering af fly- og rejsestof. Til spørgsmålet om de hyppigst nævnte virksomheder samt begrundelsen for dette, er det værd at bemærke, at virksomhederne SAS og Star Tour sammen med Carlsberg har placeret sig i spidsen med den begrundelse, at de fører en aktiv pressepolitik, er åbne og kompetente og professionelle.



Rækkefølgen placerer SAS i spidsen, med Star Tour lige efter, og Carlsberg på tredjepladsen med A. P. Møller son nr. fire. DSB når samme tal, mens Købehavns Lufthavne er midt i feltet sammen med Novo Nordisk.



Blandt særligt gode presse- og informationschefer fører Astrid Gade fra Arla, fulgt af Jens Langergaard fra SAS og Stig Elling i Star Tour, efterfulgt af Claus Christensen fra Nordea.



I kategorien særligt gode topledere er stillingen lige mellem Asger Aamund, Bavarian Nordic og afgående SAS chef Jørgen Lindegaard, nu ISS. Fulgt af Jørgen Mads Clausen, Danfoss og Jess Søderberg, A. P. Møller. Adm. direktør Lars Thykier, Danmarks Rejsebureau Forening, er ny på listen blandt de 18 nævnte.



I en vurdering af de mest interessante brancher for journalisterne og for læserne er fly og luftfart på første pladsen, fulgt af telekommunikation. Derefter fødevareindustrien, men allerede som nr. ni på en meget lang liste finder man rejse- og turistbranchen.



I rubrikken af kvalitet af medierelationer i de enkelte brancher, er den helt oppe og ringe for fly og luftfart på en førsteplads, tæt fulgt af rejse- og turistbranchen med bryggerierne som nr. tre. Helt i bund er revisorbranchen og kosmetik- og toiletartikler.



De foretrukne informationskilder for journalisterne er igen de mundtlige, uformelle informationskilder. Interview med ledere diskussioner med personlige kontakter og uformel baggrundsorientering.



Tredjesidst er kommunikations og pr-bureauer.

Skrevet af