Københavns Lufthavne varsler ny kurs overfor sine kunder, flyselskaberne, efter udskiftningen på chefposten. Den nytiltrådte topchef Brian Petersen, vil således lade flyselskaber som SAS og Sterling få stor indflydelse på lufthavnens fremtidige strategi.
Det sker senere i efteråret, når lufthavnschefen indleder arbejdet med at tilrettelægge næste års strategi, forklarer han til borsen.dk.
“Flyselskaberne skal indkaldes til at medvirke i vores strategiproces, fordi vi kan ikke isoleret definere vores retning. Det er kunderne og ikke os, der bestemmer den,” siger Brian Petersen og fortsætter:
“I praksis kan lufthavnen ikke lave meget selv. Vi er en ud af 550 virksomheder på lufthavnens område og beskæftiger 1700 ud af de 22.000 som arbejder der. Derfor skal vi finde løsninger sammen med vores kunder.”
Tagget med: SAS

STANDBY.DK Nyt om rejser

