Så kom Aalborg Lufthavn over 100.000 passagerer

Juni blev den foreløbig hidtil største måned i Aalborg Lufthavns historie med 102.126 passagerer. Det er første gang passagertallet har passeret 100.000 på en måned, oplyser lufthavnen.



I forhold til juni i 2007 er det en fremgang på 6.900 passagerer, eller ca. 7 %.



Hovedruten – Aalborg-København, hvor SAS, Sterling og Cimber konkurrerer – tegner sig for størstedelen af stigningen. Her er passagertallet steget ca. 10 %, men der er også fremgang på udenrigs samt charterrejser.



I første halvår af 2008 havde Aalborg Lufthavn 531.000 passagerer, en fremgang på knap 70.000 – eller 15 %.



Der er fremgang over hele linjen, men også her steg passagertallet mest på Aalborg-København ruten.

Skrevet af