Emirates indsætter ekstra fly til Hajj

Emirates Boeing 777-300ER

Flyselskabet venter ekstra travlhed til den årlige pilgrimsrejse til muslimernes hellige by, Mekka. To millioner pilgrimme ventes at rejse til Mekka sidst i august og først i september. Emirates indsætter 57 ekstra fly.

I år vil Emirates forøge kapaciteten med 45 ekstra flyvninger til Jeddah og 12 til Medina for at klare presset. “At rejse til Hajj er en unik oplevelse for muslimer verden over, og vi forventer 20.000 pilgrimme vil rejse med os i år”, siger kommerciel chef for Emirates i Mellemøsten, Adil Al Ghaith.

Emirates forventer især ekstra rejsende fra Burma, Manchester, Mauritius, Jakarta, Karachi, Lagos og Nairobi.

På jorden har Emirates afsat en gruppe lufthavnsansatte til at håndtere de mange ekstra rejsende, og der er særskilte check-in skranker i Dubai lufthavn. Ombord på flyene vil underholdningssystemet vise en speciel Hajj pilgrimsvideo om sikkerhed, formaliteter og med generel information om rejsen.

På flyvningerne retur fra Jeddah kan Hajj-passagererne medbringe op til fem liter helligt vand, som placeres i særlige lastområder, og op til 35 kg bagage på Economy og 40 kg på Business Class.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.