Emirates køber spansk fodboldklub

Måske skifter den spanske fodboldklub Getafe fra den bedste spanske række, Primera Division, snart reklamen på spillertrøjen fra Burger King ud med logoet fra flyselskabet Emirates.

 

I hvert fald har Royal Emirates Group fra Dubai købt Getafe for en anslået pris op til 675 mio. kr.

I spidsen for Royal Emirates Group står et medlem af Dubais herskende Al-Maktoum familie, et andet medlem af familien er bestyrelsesformand og koncernchef for flyselskabet Emirates. Den nye ejer vil poste store penge i fodboldklubben, der ligger i Madrid-området, men som i den spanske liga roder rundt i den dårligste halvdel.

 

I weekenden tabte Getafe i øvrigt til Michael Laudrups Mallorca – Laudrup har tidligere trænet netop Getafe.

 

I forvejen ejes to andre klubber fra Primera Division af interesser i Mellemøsten, Malaga og Racing Santander.

 

Udenlandsk ejerskab af fodboldklubber er stigende – i hvert fald i England, hvor ni ud af de 20 klubber i Premier League ejes af udenlandske interesser.
London-klubben Arsenal har flyselskabet Emirates som hovedsponsor – også dets stadion er opkaldt efter flyselskabet.

 

1. august begynder Emirates i øvrigt at flyve dagligt mellem Dubai og Københavns Lufthavn.

 

 

Skrevet af redaktionen