Emirates satser stort på egne vine

WinesonEmiratesFlyselskabet har udviklet programmet ’Wines Onboard’ for at sikre sig de bedste vine. 1,2 millioner flasker lagres i Emirates egne vinkældre og nogle af dem kan først drikkes i 2020.

I dag serverer Emirates over 60 forskellige vine, champagner og portvine fra 11 lande for alle passagerer ombord uanset hvilken klasse de rejser i.

I stedet for at være afhængig af underleverandører har Emirates egne eksperter etableret kontakter med prestigefulde slotte og vingårde for at kunne håndplukke de bedste vine til serveringen ombord.

”For os er vin en oplevelse i sig selv. Vores kunder vil nyde vin ombord, som om de var på en finere restaurant. Det handler ikke bare om rød, hvid eller rosé. De er interesserede i hvor druen kommer fra, årgangen, vingården etc. Det er derfor vi for ti år siden besluttede at tage kontrol over vores egen vin”, siger Sir Tim Clark, CEO Emirates Airline.
Flyselskabet har i dag over 1,2 millioner flasker, som lagres i deres egen kælder i Bourgogne.

”Gennem årene har vi etableret en stærk relation til de bedste og mest lovende producenter i alle de store vinregioner. Det åbner døre for os så vi kan vælge de bedste vine”.

I hjertet af Emirates kælder ligger vine fra Bordeaux, som står for næsten halvdelen af selskabets totale lager med etiketter fra Château Lafite, Château Margaux, Château Latour, Château Haut-Brion og Château Mouton-Rothschild er Emirates kælder en vinkenders drøm.

Ud over de franske etiketter, tilbyder Emirates også et udvalg af vine fra Australien, New Zealand, Californien og andre vinproducerende regioner rundt om i verden.