Emirates søger kabinepersonale

Emirates Cabin Crew_1Flyselskabet holder igen i år rekrutteringsdag for kabinebesætning på Radisson Blu Royal Hotel i København.

Her får interesserede lejlighed til at høre mere om jobmuligheder og om, hvordan det er at bo i Dubai. Interesserede mænd og kvinder får mulighed for at snakke med Emirates’ rekrutteringsteam og få indblik i selskabet og arbejdet om bord.

Selskabets hurtige ekspansion er baggrunden for, at Emirates nu søger 3.800 nye kabineansatte i år. I dag har flyselskabet mere end 16.000 kabinefolk fra 120 lande, og de taler mere end 50 sprog.

Emirates åbnede sin daglige rute mellem København og Dubai den 1. august 2011 og har øget kapaciteten tre gange. I dag opererer selskabet en Boeing 777-300ER med plads til 428 passagerer på ruten.

Ansøgere skal være mindst 21 år og medbringe et opdateret CV på engelsk, samt et vellignende foto.