Emirates vil gerne have endnu flere A380

Fra september i år frem til november 2017 bliver der leveret yderligere 75 A380 til flyselskabet og Clark siger, at han ville foretrække en flyflåde med flere end de 90 gigantfly.

"Hvis vi kunne – men vi kan ikke”, som han udtrykker det. "I 2017 vil vores første A380, som blev indsat i 2008, være ni år gammel og så er der blot tre år til det skal udskiftes. Planen er, at efter 12 år i drift skal de udfases og erstattes af nye fly”.

 

En anden årsag til maksimum på 90 flygiganter er mangel på plads i Dubai International til at parkere og servicere flyene. Omkring 85% af flyene benyttes til relativt korte flyvninger til München, Rom etc. så de vender tilbage til Dubai i løbet af ca. 14 timer, hvilket er hyppigere end man foretrækker i teorien.

 

Flyvninger til for eksempel den amerikanske vestkyst varer totalt omkring 35 timer, så hvis man kan ændre forholdet til 75% mellemdistance og 25% langdistance, vil presset på plads i Dubai aftage så meget, at der er plads til flere A380.

 

Også pladsforholdene i destinationslufthavnene kan skabe problemer. For eksempel var det hensigten at indsætte en Airbus A380 på ruten til Sao Paolo, men her er der ikke tilstrækkelig plads til at have flyet parkeret de seks timer inden returflyvningen til Dubai.

 

De kommende A380 destinationer bliver München fra slutningen af oktober, fulgt af Kuala Lumpur og Rom.

Skrevet af Flemming Juul