SPONSORERET INDHOLD: Unikke kulturskatte, spektakulær natur og en autentisk japansk atmosfære langt væk fra de traditionelle turiststeder, er en anden del af Japan.
Japan er kendt for sine pulserende storbyer som Tokyo, Kyoto og Osaka, men ud over disse velbesøgte destinationer venter også en helt anden side af landet. I regioner som Shikoku og Chugoku kan man opleve unikke kulturskatte, spektakulær natur og en autentisk japansk atmosfære langt væk fra de traditionelle turiststeder. Her findes der traditioner, der er blevet bevaret gennem århundreder og smukke landskaber der giver mulighed for at komme tættere på den japanske ånd.
Shikoku: En pilgrimsrejse gennem Japans historie og natur
På Shikoku, Japans mindste hovedø, kan man begive sig ud på en af landets mest historiske og kulturelt betydningsfulde pilgrimsvandringer ved navn Henro, som strækker sig over øens fire præfekturer. Den hellige rute fører til 88 buddhistiske templer og følger den vej den berømte munk Kobo Daishis (Kukai) en gang gik. For mange er Henro en livslang rejse, der gennemføres i etaper.
Den traditionelle rute tilbagelægges til fods og tager omkring seks uger at gennemføre. Der findes dog også moderne alternativer såsom bil- og busruter, til dem der ønsker at opleve pilgrimsruten på kortere tid. Uanset rejsemåde byder ruten på en unik kombination af spiritualitet og varieret natur. Pilgrimsvejen fører gennem frodige bjerge, kyststrækninger og maleriske landsbyer, hvor man kan opleve en dyb forbindelse til Japans rige kulturarv. Turen er særligt smuk om foråret, når blomsterne springer ud, eller om efteråret, når bladene farves i intense røde og gyldne nuancer.
Chugoku: Den ukendte vej mod vest
Er man på udkig efter en roligere og mere naturnær oplevelse, er Chugoku-regionen en ideel destination. Chugoku er kendt for sin rige historie og uberørte landskaber og byder på fantastiske vandremuligheder i bjergene, velbevarede samurai-byer og et indblik i det japanske hverdagsliv langt fra de store turistområder.
Hiroshima og Okunoshima: Historie og charmerende øer
Hiroshima er en by med en tung historie fra Anden Verdenskrig, men står i dag som et symbol på fred og genopbygning. Her kan man besøge den betydningsfulde Hiroshima Peace Memorial Park og den ikoniske helligdom Itsukushima Shrine på Miyajima. En mere legende og unik oplevelse venter på den nærliggende ø Okunoshima, også kendt som “kaninøen”, hvor hundredevis af vilde kaniner lever frit og hilser på besøgende – en charmerende og anderledes oplevelse af den japanske natur.
Okayama: Den traditionelle japanske atmosfære
I Okayama, som er en af Japans mest solrige regioner, kan man opleve det imponerende Okayama-slot og den berømte have Korakuen, som er udnævnt som en af Japans tre smukkeste haver. Regionen huser også den historiske by Kurashiki, som byder på idylliske kanaler omgivet af traditionelle træhuse, og giver et indblik i, hvordan Japan så ud under Edo-perioden.
Shimane og Tottori: Mytologi og uberørt natur
I Shimane ligger Izumo Taisha, som er en af Japans helligste shinto-helligdomme, hvor guderne, ifølge japansk mytologi, samles for at bestemme menneskenes skæbne. Præfekturet rummer også den historiske sølvmine Iwami Ginzan som er et UNESCO verdensarvssted.
I præfekturet Tottori venter en anden fascinerende naturskat i form af imponerende sandklitter, hvor besøgende kan prøve sandboarding eller blot beundre det helt særlige vidtstrakte landskab. I Tottori kan naturentusiaster også tage på bjergvandring ved det hellige bjerg Mt. Daisen eller udforske de idylliske kyststrækninger og det krystalklare vand ved Uradome og Oki-øerne.

En anden side af Japan
De mindre kendte regioner i Japan byder på en autentisk oplevelse af landet, langt fra de velbesøgte turistområder. Her kan man opleve levende traditioner, uberørte landskaber og historiske steder, der stadig emmer af ro og autenticitet.
Shikoku og Chugoku-regionerne repræsenterer begge en mere personlig og reflekterende oplevelse af Japan, hvor man virkelig kan mærke landets gamle traditioner og betagende natur. En rejse hertil er ikke blot en opdagelse af nye steder, men også en mulighed for at fordybe sig i en af verdens mest fascinerende kulturer.
Læs mere om Japan her.
Udarbejdet af Japan National Tourism Organization (JNTO) i samarbejde med Related. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold.

STANDBY.DK Nyt om rejser





